kurser   |   foredrag   |   rådgivning   |   korrektur   |   sprogtip   |   komma   |   kontakt   |   om

Eksempler på startkommaer som fjernes i nyt komma:

Gr. komma: Jeg spiser, hvad jeg vil.
Nyt komma: Jeg spiser hvad jeg vil.

Gr.: Du må spise lige så meget, du vil.
Nyt: Du må spise lige så meget du vil.

Gr.: Vis mig den finger, der er forstuvet.
Nyt: Vis mig den finger der er forstuvet.

Gr.: Hun troede, at han var blevet væk.
Nyt: Hun troede at han var blevet væk.

Gr.: Det er, som om hun ikke har forstået budskabet.
Nyt: Det er som om hun ikke har forstået budskabet.

Gr.: Det er ikke, fordi jeg ikke vil.
Nyt: Det er ikke fordi jeg ikke vil.

Gr.: Hun blev fyret, i det øjeblik hun mødte op.
Nyt: Hun blev fyret i det øjeblik hun mødte op.

 

Eksempler på startkommaer der også skal sættes i nyt komma:

Jeg har ansat en rigtig dygtig medhjælper, som i øvrigt er fra Iran.

Der var mange vandskader, hvilket medførte dyrere forsikringer.

Der er lukket for det varme vand, hvorfor yderligere diskussion om badetider er omsonst.

Han blev tykkere og tykkere, simpelthen fordi han holdt op med at røre sig.

Han blev taget med fingrene i kagedåsen, hvad der næppe overraskede nogen.

Han løb forbi med en vanvittig fart, som var han flygtet fra et altædende monster.

Vi køber sandsynligvis den lille tv-pakke, hvis ellers vi kan få lov.

Komma – hvad er op og ned?

Der findes to officielle kommasystemer i Danmark. Det ene hedder grammatisk komma, og det andet kan foreløbig bedst betegnes nyt komma. Alle kommaer i nyt komma er også med i grammatisk komma; forskellen er blot at man i nyt komma bliver fri for de kommaer der ofte står i vejen for tanken.

Grammatisk komma kom til Danmark i forbindelse med trykkekunstens udbredelse og udvikling op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallene – dels fordi det var tyskere der førte an i udviklingen af trykkemaskiner og derfor sendte teknikere hertil, og dels fordi man med dette nymodens skrift på tryk fik den idé at grammatisk komma var det rigtige for stillelæsningen (i modsætning til oplæsningen). Ideen er højst tvivlsom. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet talte man om at slippe af med visse startkommaer, og siden har sproget kun udviklet sig i en sådan retning at grammatisk komma passer stadig dårligere til sproget. Det skyldes primært at vi bruger langt flere såkaldte bestemmende relativsætninger i moderne dansk – fx ”… den tekst (som) du læser”. Et alternativ til grammatisk komma har til alle tider været at en klog skribent – især hvis han var forfatter – var bemyndiget til at gøre som han ville, og efterhånden blev dette kaldt pausekomma. Nyt komma, som blev indført i 1996, er mere regelfast end pausekomma var, men nyt komma giver – hvis det tolkes og praktiseres rigtigt – den fineste meningsunderstøttende tegnsætning man kan forestille sig.

Vi har med andre ord valget mellem et kommasystem som slet ikke passer til vores sprog længere (hvis det nogensinde har gjort det), og et kommasystem hvor alle tegn giver indholdsmæssig mening. Nyt komma ligner i øvrigt det komma man sætter i de sprog vi er tættest beslægtet med, nemlig svensk, norsk og hollandsk.

Misforståelsen om nyt kommas afskaffelse

Fra 2004 blev der skabt misforståelser om eksistensen af nyt komma. Daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) ville ikke længere have ”kommakrig”, han ville have ét kommasystem, og eftersom nyt komma kan betragtes som en videreudvikling af grammatisk komma, lagde Dansk Sprognævn klogelig de to ind under samme navn. I stedet for at tale om to kommasystemer, talte man nu om en valgfrihed vedrørende startkommaer. Valgfriheden er fuldstændig identisk med selve forskellen på grammatisk komma og nyt komma, og man skal følge sit valg konsekvent i samme tekst. Med andre ord har vi reelt de samme to kommasystemer som vi har haft siden 1996. Både Retskrivningspolitiet og Dansk Sprognævn anbefaler nyt komma, men Sprognævnet kan – af de skitserede politiske grunde – ikke bruge betegnelsen nyt komma.

Dansk Sprognævns nuværende betegnelse for nyt komma, nemlig ”komma uden startkomma”, er desværre misvisende, for det er ikke alle startkommaer der fjernes i nyt komma, kun en god del af dem. De meningsfulde startkommaer skulle meget gerne blive stående. Så i det omfang man tager betegnelsen ”komma uden startkomma” bogstaveligt, er den ikke bare misvisende men også skadelig og ødelæggende for nyt komma. Derfor ser Retskrivningspolitiet ikke anden ansvarlig udvej end at holde fast i betegnelsen nyt komma. En præcis, men ikke særlig mundret, betegnelse kunne dog være ”komma uden automatisk startkomma”.

Lille forskel – stor effekt

Startkomma er den tekniske betegnelse for komma foran en ledsætning. Abonnerer man på grammatisk komma, abonnerer man også på at sætte alle startkommaer (bortset fra i sætningsknuder og -kløvninger). Men mange startkommaer står i vejen for perceptionen (indlæsningen) af betydning, blandt andet ved den ledsætningstype man kalder den bestemmende relativsætning: ”Han talte om det billede(,) der var solgt til 500.000 kr. på auktionen”. Her giver ”det billede” – eller ”Han talte om det billede” – ingen som helst mening før det er samlet med ”der var solgt for 500.000 kr. på auktionen”. Ledsætningen sætter jo, om man så må sige, billede på hvilket billede der er tale om, og før vi ved dette, er der ingen pointe at uddrage af sætningen – den anonyme genstand skal fastholdes i tanken indtil den bestemmende relativsætning omsider kvalificerer den, og denne fastholdelse står kommaet i vejen for. Så det første hjernen skal gøre for at forstå sætningen, er at ignorere kommaet.

I spalten i venstre side kan du se eksempler på henholdsvis startkommaer der fjernes i nyt komma, og startkommaer der bliver.

Lad os her se på et par ret almindelige og naturlige sætningskonstruktioner sat med hhv. grammatisk komma og nyt komma:

-

Gr. komma: Jeg synes, vi skal stoppe de elementer, der skaber uro i klassen, før det er for sent.

Nyt komma: Jeg synes vi skal stoppe de elementer der skaber uro i klassen, før det er for sent.

-

Gr. komma: Hun gik ikke, fordi hun var træt af forelæsningen, men fordi hun skulle på arbejde.

Nyt komma: Hun gik ikke fordi hun var træt af forelæsningen, men fordi hun skulle på arbejde.

-

Gr. komma: De løb alle sammen ud for at spille fodbold, bortset fra Peter – den eneste af drengene, der ikke brød sig om sport.

Nyt komma: De løb alle sammen ud for at spille fodbold, bortset fra Peter – den eneste af drengene der ikke brød sig om sport.

-

Startkommaautomatikken er en væsentlig – men den eneste – forskel på grammatisk komma og nyt komma. Alle andre regler og alle andre kommaer man måtte tænke på, er samme sag: Der er komma mellem helsætninger, bortset fra tæt knyttede imperativer. Der er komma foran selvstændige led* – og omkring dem hvis de er placeret som indskud. Der er komma når pointen er at modstille noget, typisk foran ”hvorimod” og lignende. Der er opremsningskomma. Der er slutkomma, altså komma hvor ledsætninger slutter. Der er komma mellem sidestillede ledsætninger medmindre de er tæt knyttede. Der er komma ved apposition. Der er komma ved ekstraposition, tiltaleord og udbrud.

* Netop vurderingen af selvstændige led er rent indholdsmæssig og kan altid vurderes på om en pause foran leddet ville være meningsunderstøttende i mundtlig form. Præcis den samme vurdering kan man bruge til i nyt komma at afgøre om en ledsætning har selvstændig vægt og skal have startkomma. Sværere er det altså ikke. Grammatisk komma har aldrig været rent grammatisk, og den eneste ting man gør anderledes i nyt komma, er sådan set bare at man udbreder fornemmelsen for ”selvstændige led” til også at omfatte ”selvstændige ledsætninger”, hvilket kun er naturligt.

Kryds og bolle-metodens vildfarelse

Mange bliver angste ved at skulle slippe kryds og bolle-metoden. Faktum er imidlertid at denne metode IKKE kan stå alene når man sætter grammatisk komma, og jo mere man tror på metoden som den endegyldige adgangsbillet til et sikkert og logisk komma, jo dårligere har man forstået tingene, og jo ringere er man til at sætte grammatisk komma i praksis. Den særligt skærpende omstændighed ved denne fejlopfattelse er at det ofte er betydningsafgørende kommaer som glemmes af kryds og bolle-entusiaster.

Lad os tage et eksempel:

   Jeg køber huset der ligger ved søen i morgen.

Hvor skal der være komma?

Ja, et rent kryds og bolle-fikseret blik vil tilsige denne løsning:

   Jeg køber huset, der ligger ved søen i morgen.
     x     o                x     o

Det er bare noget gevaldigt vrøvl der kommer til at stå, for huset ligger ikke først i morgen ved søen. Det har ligget der hele tiden, men ”jeg” køber det i morgen.

Man har glemt slutkommaet. Den rigtige grammatiske kommatering er denne:

   Jeg køber huset, der ligger ved søen, i morgen.

Og den rigtige kommatering med nyt komma er så i øvrigt:

   Jeg køber huset der ligger ved søen, i morgen.

Slutkommaet står ikke til diskussion, men det er meget rart at hjernen ikke skal ignorere et startkomma for at forstå genstandsleddet ”huset der ligger ved søen”.

Uanset om man vil lære at sætte grammatisk komma ordentligt eller vil lære nyt komma, skal der altså noget mere sætningsgrammatisk indsigt og ikke mindst sprogfornuft til. Sætningsgrammatik handler om at kunne se sætningens led. Og denne evne danner ikke kun grundlag for god og sikker tegnsætning; den har også den ”merværdi” at man får bedre blik for sætningsstrukturer og i kraft heraf bedre sans for formuleringsmuligheder når man skriver.

Når det er sagt, vil mange mennesker uden skoling, men til gengæld med en naturlig musikalsk føling med sproget, sætte nyt komma 90 procent korrekt ved blot at sætte komma som de synes. Denne erfaring står i grel modsætning til de test Retskrivningspolitiet har lavet af dansklærere, der oftest behæftet med en alt for snæver kryds og bolle-analyses skyklapper laver langt mere alvorlige fejl i deres forsøg på at sætte korrekt grammatisk komma. Det er med andre ord ikke usandsynligt at en maskinarbejder med sproglig fornuft er bedre til at sætte nyt komma end en dansklærer er til at sætte grammatisk komma.