meld hellere dig selv

Kommakursus:
Komma – korrekt og meningsfuldt

Retskrivningspolitiets kommakurser ligger på det højeste niveau i landet og flytter mere end blot kommaer. De er således også for den erfarne skribent. Al erfaring viser i øvrigt at den erfarne og selvtillidsfulde skribent – akkurat som den middelmådige skribent – har misforståelser og blinde vinkler som medfører tegnsætningsfejl og -sjusk med væsentlig betydning for hans tekster.

Aktuelt åbent kursus

Tid: Kurset er fordelt på to aftener, tirsdage den 6. og 13. marts 2012, begge kl. 18.15-21.00
Sted: Dronningens Tværgade 30, København K.
Pris: 1.900 kr. ekskl. moms.
Tilmelding: kontakt@retskrivningspolitiet.dk

Internt kursus

Et internt kommakursus i din virksomhed arrangeres (og sammensættes evt. med øvrigt indhold) efter aftale.
Se vejl. pris.

Om kurset

Komma bør ikke være et ligegyldigt tegn. Hvis det var det, var der ingen grund til at sætte det. Men kommaet i Danmark er blevet både en ligegyldighed og et problembarn – alt efter med hvilken interesse man ser på det. Dette skyldes at kommapædagogikken er slået fejl, med det resultat at de fleste professionelt skrivende danskere udøver en kommapraksis som er helt løsrevet fra tekstindholdet. Det medfører – til manges uvidenhed – at ellers dygtige skribenter ikke kun fejler i detaljen, men simpelthen misser helt afgørende kommaer!

På dette kursus får du briller til at se hvorfor kommaerne skal sættes som de skal sættes, sådan så du også kan huske det fremover.

Kurset beskæftiger sig med begge 'lovlige' kommapraksisser: Den praksis man kunne kalde traditionelt grammatisk komma, og den alternative praksis som både Retskrivningspolitiet og Dansk Sprognævn anbefaler. Kommaerne i sidstnævnte udgør en delmængde af kommaerne i førstnævnte, så mange af de væsentligste udfordringer i kommatering er fuldstændig identisk for de to. De to praksissers særlige udfordringer vil kurset fleksibelt gå i dybden med afhængigt af kursisternes behov og ønsker, men de vil under alle omstændigheder blive gennemgået fordi kendskab til begge praksisser er relevant for alle: Den ene er den udbredte, den andet er den fornuftige.

Kursets underviser, Martin Lund, har beskæftiget sig indgående med god og meningsfuld tegnsætning og kender alle regelkringelkroge i begge kommapraksisser. I 2009 skrev han et højt anerkendt speciale om kommatering hvor han viser at korrekt, god og nuanceret tegnsætning ikke behøver at være indviklet at forstå, men snarere ligger ligefor. Hertil har han nogle særlige teknikker som andre kursusudbydere, der mere slavisk lirer regler af, ikke har.

Kurset vil især fokusere på:

  • At kursisten får styr på de grundlæggende regler og kommer af med udbredte misforståelser.
  • Træning af ledanalyse, som er en hjælp (strengt taget en forudsætning) for at kunne sætte begge kommasystemer korrekt – og også en indirekte hjælp til overhovedet at skrive bevidst og formulere sig godt.
  • Træning af begge kommasystemer ved hjælp af en masse sætningsøvelser. Man kan i øvelserne nøjes med at fokusere på det kommasystem man skal bruge.
  • Alt efter kursisternes behov trænes henholdsvis placeringen af de svært placerbare startkommaer i grammatisk komma (som aldrig skal være der i nyt komma) og forståelsen for hvornår der skal og ikke skal være startkomma i nyt komma.

Kurset vil også behandle:

  • Tegnsætning generelt.
  • Skriftlig formulering i relation til tegnsætning.

Tilbage til Kurser

Kurser

Sprogtjek

Tekstarbejde

Korrektur

Komma

Til din chef

Test dig selv

Artikler og tip

Om

Kontakt