kurser   |   foredrag   |   rådgivning   |   korrektur   |   sprogtip   |   komma   |   kontakt   |   om

Tegnsætning for dansklærere

Kursus/oplæg på minimum 3½ time, gerne mere.

Tegnsætningen er blevet en flov omgang i det danske skolesystem – ikke mindst kommaerne og hvordan de skal praktiseres. Mange dansklærere føler sig ikke klædt på til at undervise i tegnsætning, slet ikke i nyt komma. Og andre har ubevidst trukket deres kommatering i en ”kryds og bolle-automat”, hvilket der bestemt ikke kommer noget meningsfuldt eller korrekt resultat ud af. Se hvorfor her, i sidste del af artiklen.

Forvirringen om tegnsætning i skolen har en grel indflydelse på hele det danske sprogsamfund. Eleverne får ikke begreb om tegnsætning i folkeskolen eller i gymnasiet, og på de højere uddannelser nærmer al tale om tegnsætning sig derfor et decideret tabu for både studerende og undervisere. Samtidig begynder Dansk Sprognævn med udgangspunkt i de pauvre tilstande at stille spørgsmålstegn ved kommareglerne i stedet for at fokusere på det egentlige problem: at dansklærerne aldrig for alvor er givet redskaberne.

Retskrivningspolitiet giver jer overblikket, redskaberne og de sproglige ahaoplevelser. Uanset om I er en folkeskole, en friskole, en efterskole, et gymnasium eller en forening for undervisere, kan I komme et kvantespring videre efter en – i øvrigt ret sjov – dag, eftermiddag eller aften i kommaernes (og sprogets) tegn.

 

Læs mere om indholdet under det åbne kommakursus og mere om underviseren her.