Korrektur- og kommaservice
Effektiv standardkorrektur
50 kr. i startgebyr
50 kr./side for 1.-15. side
40 kr./side for 16.-30. side
22 kr./side fra 31. side op opefter hvis der er tale om én tekst
32 kr./side fra 31. side og opefter hvis det er en bunke af forskellige tekster der danner det samlede sideantal.
en side = 2700 anslag inkl. mellemrum
(det svarer til en godt fyldt maskinskrevet A4-side).
Rabatter kan forekomme afhængigt af tekstens kvalitet.
Mere specifikt om krav og kvalitet
Der er tale om en effektiv standardkorrektur, og det implicerer følgende:
Korrekturen foregår over mail, og du skal være bekendt (helst fortrolig) med Word (2007, 2003, 2000) og dets ”vis rettelser”-funktion.
Standardkorrekturen kræver at teksten ikke er ubehjælpeligt formuleret eller har sorte uforståelige pletter, for så er vi ovre i en omfattende gennemskrivning som Retskrivningspolitiet ikke kalder korrektur.
Teksten læses én (men grundig) gang på skærmen. Mod en ekstrabetaling på 15 kr. per side gennemlæses teksten to gange — anden gang udskrevet på papir med en anden skrifttype, så de eventuelle allersidste fejl kommer anderledes til syne og opdages. Den dobbelte praksis er tilrådelig hvis man vil være helt sikker på at alle fejl er væk, hvilket er oplagt hvis man skal lave blivende tekster af høj og uangribelig kvalitet, eksempelvis til foldere, faste hjemmesidetekster, bøger osv.
Tegnsætningskvaliteten vil være i absolut top efter korrekturen uanset hvilket kommasystem korrekturen skal følge. Jeg er den førende kommanørd i Danmark og kender alle fejlene og faldgruberne.
En vis grad af sproglig revision er en naturlig del af effektiv korrektur. Uheldige sætningsstrukturer omrokeres og uheldige formuleringer omformuleres hvor der er et entydigt bedre alternativ.
Standardkorrekturen er en relativt kold (men kompetent) omgang. Der er ikke så meget snak, og kun kommentarer hvor der er uomgængelige tvivlsspørgsmål. Men du kan godkende hver enkelt rettelse i ”vis rettelser”. Selvfølgelig kan du godt få diskussion af og feedback på bestemte ting hvis du henleder opmærksomheden på dem på forhånd. Men hvis du generelt vil have noget der mere ligner sparring på teksten, så kig under tekstfeedback.
Husk: jo bedre tekst, jo bedre korrektur. Sådan er det bare. Tekstens finesse HAR betydning for korrekturens finesse.
|