Kursus: Væk med fejlene

|
|
|
Du får skrællet alle dine værste misforståelser og sproglige uvaner af dig — også de væsentlige fejl du ikke vidste at du lavede. Derudover får du opklaret alle de ting du er i tvivl om. Du får dokumentation for din egen progression på kurset.
|
Er der nogen eller nogle regler for nogen og nogle? Hedder det inden for eller indenfor? Kan man kigge ud af huset ad vinduet? Og hvornår bliver det rigtig rigtigt?
Retskrivningspolitiet interesserer sig ikke for ubetydelige finurligheder og valgfriheder som Dansk Sprognævn udelukkende har skabt fordi folk ikke kan reglerne. Retskrivningspolitiet interesserer sig for de gennemgående linjer i de regler der giver mening, og uden hvilke sproget mister nuancer eller sammenhæng.
Derfor får du ikke at vide at du skal gå hjem og slå op, og du får ikke et ørkesløst katalog over retskrivningsmæssige valgfriheder. Derimod får du en underviser med holdninger til og argumenter for de bedste restskrivningsmæssige valg. Du skal lære selv at navigere i sproget — med det formål at skrive både godt og korrekt.
En del af tiden vil gå med sætningsøvelser og gennemgang/diskussion heraf.
Kurset vil især fokusere på:
- Retskrivningsfif. Tommelfingerregler som holder 100 procent, og som én gang for alle piller de værste typiske retskrivningsfejl af dig.
- Et ord eller to ord?
- Bevidsthed om sætningsled og bedre sætningskonstruktioner.
Kurset vil også behandle:
- Ordforråd, metaforer og klicheer.
- Ethvert ellers ikke behandlet retskrivningsmæssigt spørgsmål, forberedt eller ad hoc.
Omfang
4 timer, men kan sagtens foldes ud til mere.
Pris (4 timer)
1 deltager: 4.000
2 deltagere: 6.000
3-8 deltagere: 6.000 + 1.200 per 3.-8. deltager
9-16 deltagere: 13.200 + 800 per 9.-16. deltager.
Transportudgifter lægges til den samlede pris. Og som firma sørger I selv for undervisningsfaciliteter (lokale med projektor) og frokost, kaffe m.v. til såvel kursister som underviser.
Priserne er ekskl. moms.
Tilbage til Kurser
|