|
Retskrivningspolitiets værdigrundlag
(kort version her)
Din sproglige dovenskab, dine retskrivningsfejl og dine kreative indfald er med til at bestemme morgendagens retskrivning og dermed kvaliteten af sproget. Læs her hvorfor.
Vi indlærer og får bekræftet vores skriftsprog ved at læse — især når vi læser afsendere som vi tror har mere forstand på sproget end os selv. Det gælder afsendere som generelt forventes at have tjek på tingene, såsom institutioner og virksomheder der regnes for store, betydelige eller seriøse. Det gælder professionelle medier, også journalist-, forlags- og kommunikationsbranchens egne mindre medier og personlige blogs m.v. Og så gælder det offentlige institutioner, som er forpligtet til at følge dansk retskrivning. DR tilhører eksempelvis alle tre grupper.
Men det er ikke kun almindelige dødelige der påvirkes af sådanne afsendere med en antaget sproglig troværdighed. Selve den institution der formelt fastlægger dansk retskrivning, nemlig Dansk Sprognævn, påvirkes også.
Af deres egen såkaldte sprognævnsbekendtgørelse fremgår det at Dansk Sprognævn fastlægger retskrivningen udelukkende efter to simple principper, nemlig traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet.
Traditionsprincippet er i virkeligheden et tomt princip, for det indebærer bare at retskrivningen forbliver som hidtil medmindre det andet princip, sprogbrugsprincippet, vil det anderledes. Dog har traditionsprincippet ved sin blotte tilstedeværelse jo den betydning at hensynet til kontinuiteten i sproget altid skal være med når retskrivningen overvejes ændret.
Men det er sprogbrugsprincippet der er det interessante, for det er heri udviklingen bestemmes. Sprognævnsbekendtgørelsen definerer det således: ”Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug.”
Det er med andre ord ”gode og sikre sprogbrugeres” udbredte praksis som bestemmer morgendagens retskrivning. Dansk Sprognævn påtager sig nemlig en deskriptiv (beskrivende) rolle frem for en normativ (advokerende og normsættende). Sprognævnet beskriver hvad de mener kan regnes for alment accepteret sprog — det udbredte sprog, ikke nødvendigvis det bedste. Ansvaret for at vedligeholde og udvikle det bedste sprog er ganske enkelt overladt til os. Så vi må hellere tage det på os! Deskriptive artikler, spøjse etymologiske nørderier og pragmatiske valgfriheder i retskrivningen hjælper ikke, så Dansk Sprognævn er ikke til megen hjælp på det niveau.
Skriftsproget kan og bør udvikle sig løbende, men hvis sprogets udvikling primært skal være en berigelse og ikke en forpurrelse, bør fundamentale strukturerende regler ikke udsættes for forvitring, og stadig relevante nuancer bør ikke gå i glemmeordbogen. Bliver sproget dårligere, bliver det også mindre attraktivt.
I øjeblikket mærkes det mest massive pres på sproget i form af den ukorrekte (og uhensigtsmæssige) fragmentering af navneord. På mælkekartonen fra Arla kan børn læse at de kan få en gratis ”Harmonie madkasse”. På DR-programmet Boogies hjemmeside kan man i menuen vælge eksempelvis ”Boogie Forside”, ”Boogie Listen” eller ”Boogie Arkiv”, akkurat som man på sprogligt mindre sikre afsenderes hjemmesider finder menupunkter som ”chat forum”, ”navne søgning” eller ”tilmeldelses blanket”. Og foreninger og virksomheder kalder sig eksempelvis ”Dansk Psykolog Forening” (i stedet for Dansk Psykologforening) eller ”Danmarks Cykle Union” (i stedet for Danmarks Cykleunion). Det er ikke dansk, og det gør ikke kommunikationen nogen tjeneste, tværtimod.
Sproget skal være levende, og det skal være lækkert. Men som i alle andre sammenhænge dør kreativiteten og nuancerne uden et gennemgående meningsfuldt regelsæt at spille op ad. Det er det det drejer sig om.
| 
