meld hellere dig selv

Skrivecoaching

Retskrivningspolitiet tilbyder indgående sparring i dit tekstarbejde. Det kan være:

  • Sparring eller ghostwriting på et større skriveprojekt, fx et speciale eller en bog.
  • Hurtig sparring på mindre tekster, såsom specifikke artikler, breve og pressemeddelelser.
  • Feedback over tid på flere forskellige tekster. Det kan eventuelt tilrettelægges som et ugentligt ”kursus” i form af skriftlig feedback.

Ud over at de tekster du arbejder med i forløbet, bliver bedst mulige, så vil skrivecoachingen naturligvis også gøre at du udvikler dig til en bedre og mere effektiv skribent. Det at skrive godt er til en vis grad forskelligt fra genre til genre, men der er også generelle refleksioner, færdigheder og værktøjer. Imidlertid vil det at skrive godt altid stå i forbindelse med dit personlige udtryk, lige så vel som de fejl og uvaner du skal fralægge dig, er individuelle. Det er derfor udtrykket coaching giver mening i denne forbindelse, og det er derfor det er så fascinerende at arbejde med tekstforbedring: Du skal skærpes som den skribent og formidler du er.

Tekstsparring er ikke en slidsom proces, tværtimod er det den hurtigste måde at producere en god tekst på. Det er konkret og ekstremt effektivt. Men det kræver at du tør sende sit beskidte vasketøj med det samme i stedet for at sidde og fedte for meget med noget pletrens. Efterhånden kan man så lære i højere grad selv at se på sin skrivning med professionelle og mere udefra kommende, kritiske øjne; men enhver erfaren tekstproducent ved at den hurtigste måde at komme videre hvis man er gået i stå, stadig er at lade en anden se på teksten. Uanset dit professionelle niveau og tekstens grad af færdighed, kan du bruge Retskrivningspolitiet som din sparringspartner.

Send en mail om projektet, og få et tilbud.

 

Kurser

Sprogtjek

Tekstarbejde

Korrektur

Komma

Til din chef

Test dig selv

Artikler og tip

Om

Kontakt